Sov godt med den helt rigtige dyne

Sov godt med den helt rigtige dyne

Det er vigtigt at vælge den rigtige dyne. Den kan have stor betydning for ens søvn og velvære i hverdagen. Desuden er der adskillige ting at tage hensyn til ved valget af en dyne, blandt andet om de er til sommer eller vinter, eller kan bruges året rundt, deres fyld og deres bæreevne. Derfor kan det være en god idé at læse tests af de bedste dyner, før man beslutter sig.

 

Først og fremmest er det vigtigt at finde en dyne, der har den rette temperatur, så man hverken kommer til at fryse eller svede, når man ligger i sengen. Til om vinteren kan man derfor bruge en varmere vinterdyne, og om sommeren en sommerdyne. Men der findes også dyner, der holder på varmen i en moderat grad, og som kan bruges hele året. Alt afhængigt af, hvor varmt ens soveværelse er, og hvor varm man selv er.

 

Fyldet afgør dynens kvalitet

Dernæst er der fyldmaterialet at overveje. Vigtigst af alt er det, at fyldet er jævnt fordelt i hele dynen, og ikke ligger i en klump i den ene ende. Dette kan man sørge for ved at vælge en dyne med bokskassetter, hvor fyldet er inddelt i flere små rum indeni dynen. Det sikrer en ligelig fordeling. Så er der materialet, som fyldet består af. Typisk består det enten af dun, småfjer eller en blanding. Har man allergi, kan der dog også fås syntetiske dyner uden dun og fjer, men fyldt med mikrofibre. Dun er finere en fjer, og holder i højere grad på luften i dynen – det er dette, der giver den sin isoleringsevne. Endvidere er edderdun den fineste slags dun, men også den dyreste, derefter kommer gåsedun og så andedun. Nogle dyner består kun af dun, men det er typisk at der er blandet en lille del småfjer i.

 

I søgen efter en ny dyne vil man ofte støde på begrebet bæreevne. Bæreevnen fortæller noget om dynens indhold af luft og dermed dens isoleringsevne. Jo højere en bæreevne, desto bedre holder dynen på varmen. Dun giver en bedre bæreevne end småfjer, jo finere dunene er, des bedre bæreevne. Skal dynen bruges om sommeren kan en lav bæreevne anbefales, en vinterdyne skal ligge i den høje ende af skalaen, og en helårsdyne bør selvfølgelig ligge midt i mellem. Bæreevnen hænger også sammen med dynens vægt. Dundyner vejer betydeligt mindre end fjerdyner, selvom de har samme bæreevne, idet dunfyldet i sig selv har en højere bæreevne.

Hvordan du vælger rigtigt

 

Ved køb af ny dyne er der tre oplysninger, man skal have med sig: Soveværelsets temperatur, ens egen kropstemperatur og ens højde. Temperaturerne kan bruges til at vurdere, hvilken bæreevne ens nye dyne skal have, mens ens højde naturligvis bruges til at vælge en dyne, der er lang nok.

Der er et stort marked for forskellige slags dyner, der lover noget forskelligt, og det kan være svært at finde rundt i. Læs mere her for at finde nogle dyner, der er testet og fremhæves som særligt gode.