Danmark bruger 4 jordkloder
Hvis hele verdens befolkning havde samme forbrug som en gennemsnitlig dansker, ville vi bruge fire jordkloder. Verden brænder, og selvom at der i Danmark er stort fokus på klimaet, så er vi et af de lande, der udleder mest per indbygger. Klimaet er vores alles ansvar, og vi vil alle gerne have en jordklode, hvor vores børnebørn og deres børnebørn kan vokse fredeligt op. For at blive mere klimavenlig, er det derfor vigtigt at kigge indad, og se hvad man selv kan gøre for at forbedre sit klimaaftryk. Alle kan blive bedre, og det nytter derfor ikke at pege fingre ad mindre udviklede lande i f.eks. Asien. Læs med her og få 3 gode råd til at blive mere klimavenlig.
Lær at hækle
Det kan måske lyde sjovt, at det at hækle skulle kunne gøre dig mere klimavenlig. Men hvis du kan hækle, kan du erstatte nogle af de produkter i dit hjem, der er dårlige for miljøet. Klude og vatrondeller ender i skraldepanden, og produkter som disse er derfor dårlige for miljøet. Find en guide til hækning på nettet, og lær hvordan du kan lave dine egne klude og vatrondeller. Vatrondeller af bomuld er dejlige på huden og kan let gå i vaskemaskinen eller du kan vaske dem i hånden. Det smarte ved hjemmelavet vatrondeller og klude er derfor, at du kan bruge dem igen og igen, og dermed sparer du både miljøet og penge.
Sørg for at dit hus er klimavenligt
Huse og lejligheder bruger meget energi og for at skåne miljøet mest muligt, er det derfor bedst at have et hus med en høj energiklasse. Udover at en høj energiklasse er godt for miljøet, så er det også godt for din pengepung, da energien i et klimavenligt hus bliver meget bedre udnyttet, og det er derfor meget billigere at drive.
Hvis du i forvejen ikke har et klimavenligt hus, kan du tage fat i professionelle, der kan hjælpe dig med at lave energiberegninger og på den måde se, hvordan dit hus bedst kan blive mere energivenligt. På Bygkontrol.dk kan du læse mere om, hvilke energiberegninger der skal fortages afhængigt af, hvilket hus du har. Klimavenlige huse er fremtiden, og alt nybyg bliver også bygget i den bedst mulige energiklasse.
Kødfri søndag
Vi kender det fra 70ernes bilfrie søndage, hvor olikrisen betød at danskerne måtte lade deres bil stå i garagen hver søndag. Med drastiske tider, kommer drastiske tiltag, og nu er det igen blevet tid til at tage aktion. Kødproduktionen og kvægavl er nogle af de brancher, som udleder mest CO2, og det kan derfor gøre en stor forskel for klimaet, hvis alle spiste mindre kød. En god måde at starte med nye vaner er ved at implementere dem stille og roligt. Der kan laves mange lækre retter uden kød, og derudover findes der også et utal af erstatningsprodukter, som kan hjælpe med overgangen fra kød til plantebaseret kost.
Klimadebatten er et vigtigt punkt på dagsorden, og det vil det blive ved med at være i mange generationer endnu. Det handler om vores liv og fremtid, og denne klimavenlige udvikling er derfor god at investere i.